Vandbakkelser med creme, hindbærmarmelade og flødeskum
Ingredienser
Vandbakkelser
2 dl vand
100 g smør
100 g hvedemel
4 æg
Kagecreme
4 dl fløde 9%
1 stang vanilje
3 æggeblommer
3 spsk sukker
2 tsk majsstivelse
Hindbærmarmelade
0,5 L piskefløde
Flormelis
Fremgangsmåde
Vandbakkelser
- Bring vand og fedtstof i kog.
- Tilsæt melet og rør kraftigt, indtil dejen er blank og glat.
- Afkøl den i 5 minutter.
- Pisk ét æg i ad gangen, og pisk godt efter hvert æg.
OBS! Det er ikke sikkert, at man skal have alle 4 æg i!
Dejen må ikke være for tynd. - Sæt dejen på pladen med to skeer eller med en sprøjtepose, så de cirka er på størrelse med en golfbold.
- Bag dem i 35-45 minutter ved 200 grader ved almindelig varme.
- Vandbakkelserne skal være gyldenbrune. Når du mener, de er færdige, tager du en enkelt ud og sætter den på en bagerist. Hvis den falder sammen, er de endnu ikke færdige.
- Ovnen må ikke åbnes de første 20-25 minutter, da de så falder sammen.
- De må ikke bages ved varmluft.
Kagecreme
- Flæk vanillestangen på langs og skrab kornene ud.
- Mas kornene med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad.
- Bring fløde og vaniljestang + korn i kog.
- Pisk æggeblommer, sukker og majsstivelse godt sammen.
- Tag vaniljestangen op af mælken og pisk lidt af den kogende fløde i æggene og hæld det derefter tilbage i gryden.
- Kog cremen op og sæt den derefter til afkøling.
- Pisk af og til i cremen, så den ikke trækker skind.
Anretning
- Åben vandbakkelser ved at klippe dem op.
- Smør bunden med kagecreme.
- Pisk fløden til skum, og kom det i en sprøjtepose med tylle.
- Sprøjt flødeskum rundt i kanten af bunden med kagecreme.
- Anbring lidt hindbærmarmelade i midten.
- Sæt låget på og drys med flormelis.
Kommentarer
Send en kommentar