Nøddemarengs med saltkaramel med citronfromage og chokolademousse
Ingredienser
Nøddemarengs
100 g hasselnødder
100 g valnødder
100 g usaltede pistacienødder
6 æggehvider
225 g rørsukker
2 spsk mel
Saltkaramel
1 dåse kondenseret mælk
80 g brun farin
80 g smør
2,5 tsk havsalt
Citronfromage
5 blade husblas
3 pasteuriserede æggeblommer
3 pasteuriserede æggehvider
125 g sukker
Ca. 1 dl citronsaft
2,5 dl piskefløde
Chokolademousse
150 g mørk chokolade
4 pasteuriserede æggeblommer
75 g rørsukker
1 vaniljestang
3 dl piskefløde
Fremgangsmåde
Nøddemarengs
- Nødderne ristes på panden og blendes.
- Pisk æggehviderne sammen med sukkeret.
- De stiftpiskede æggehvider og de blendede nødder vendes sammen med melet.
- Halvdelen af massen fordeles i en form på 20x40cm og bages i 18 minutter ved 200 grader varmluft.
- Mens nøddemarengs bager, laver du saltkaramellen.
- Kom alle ingredienserne op i en gryde og kog det op. Rør HELE TIDEN i massen!
- Når den bliver gylden og tykner, tager du den af blusset.
- Når nøddemarengsen er færdig, tages den ud af ovnen, og saltkaramellen hældes over.
- Den sidste halvdel af nøddemarengsen hældes over og den bages i yderligere 15-20 minutter.
- Når kagen er afkølet, udstikker du en ring, der passer til størrelsen på din springform.
- Læg husblassen i blød i rigelig koldt vand i ca. 10 minutter.
- Pisk de pasteuriserede æggeblommer og sukkeret til en luftig æggesnaps.
- Tilsæt det halve af citronsaften.
- Tag husblassen op, og smelt det over vandbad.
- Rør resten af citronsaften i husblassen.
- Lad massen køle af til det er fingervarmt.
- Hæld husblas/citron-massen i æggemassen, mens du pisker godt.
- Pisk æggehviderne stive og pisk flødeskummen stiv.
- Vend æggehviderne i massen.
- Vend flødeskummet i massen.
- Smag evt. til med mere citronsaft.
- Læg nøddemarengs-bunden i springformen, og sæt kageplast fast rundt i sidderne af springformen.
- Kom citronfromagen over på bunden og sæt det på køl i minimum 4 timer.
- Vaniljestangen flækkes på langs og kornene skrabes ud med en lille kniv.
- Vaniljekornene mases med lidt af sukkeret, så kornene skilles ad.
- Æggeblommer, rørsukker og vanilje piskes i 10 minutter.
- Chokoladen smeltes over vandbad og vendes i.
- Piskeflødes piskes til fast skum og vendes i.
- Når citronfromagen er fast, tages den ud fra køl og chokolademoussen hældes ovenpå.
- Kagen sættes igen på køl i minimum 4 timer.
- Når chokolademoussen er fast, kan kagen pyntes evt. med revet chokolade tørret citronskal.
Kommentarer
Send en kommentar