Rabarbermedaljer
Ingredienser
Mørdejsbunde
300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g stuetempereret smør
1 stort æg
Vaniljecreme
2½ dl mælk
½ polynesisk vaniljestang
35 g sukker
20 g majsstivelse
40 g pasteuriserede æggeblommer (2 stk)
Rabarberkompot
½ vaniljestang
200 g rabarber
100 g sukker
1 spsk vand
1 tsk gelatinepulver
Ca. 4 dl piskefløde
1 pasteuriseret æggehvide
100 g flormelis
Rød frugtfarve
Fremgangsmåde
Mørdejsbunde
- Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej.
- Stil dejen koldt i ½ time.
- Rul den kolde dej relativt tyndt ud i en anelse mel.
- Stik ca. 20 cirkler med en diameter på 7cm ud af dejstykket.
- Anvend gerne et "kruset" udstikkersæt - alternativt et glas eller lignende.
- Læg de runde dejcirkler på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter, til de er let gyldne.
- afkøl bundene på en bagerist.
Vaniljecreme
- Kog 2 dl af mælken op i en lille gryde.
- Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv.
- Mas vaniljekornene sammen med sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
- Pisk vaniljesukker, majsstivelse og den resterende ½ dl mælk godt op, tilsæt æggeblommerne og pisk igen.
- Når mælken koger, kommes vaniljeblandingen direkte i gryden.
- Pisk rigtig godt, til cremen tykner.
- Hæld straks vaniljecremen i en beholder og læg et stykke husholdningsfilm direkte ovenpå, så der ikke dannes kondens.
- Afkøl cremen helt i køleskabet i mindst 2 timer.
OSB! Vaniljecremen skal anvendes samme eller næste dag.
Rabarberkompot
- Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv.
- Mas vaniljekornene sammen med 1 spsk af sukkeret med kniven, så kornene skilles ad.
- Bland gelatinepulver med 1 spsk af sukkeret og sæt det til side.
- Rens og snit rabarberne i små stykker på ca. 2 cm.
- Kom rabarber, det resterende sukker, vand og vanilje i en gryde og lad det koge ved middel varme i ca. 15 minutter til rabarberne er møre.
- Drys gelatinepulver/sukker i kompotten under omrøring.
- Køl den helt af inden brug.
Opbygning
- Udvælg de 10 pæneste bunde, da disse skal bruges som låg.
- Pisk fløden til skum og kom flødeskummet i en sprøjtepose med stjernetylle.
- Tag de 10 andre bunde og sprøjt sirligt flødeskummet ud i en høj krans på de 10 bunde.
- Fyld 1 tsk rabarberkompot i midten af hver flødeskumskrans.
- Pisk den kolde vaniljecreme lind med et piskeris og kom den i en sprøjtepose uden tylle.
- Sprøjt vaniljecremen i flødeskumskransen oven på kompotten, så hullet bliver fyldt helt ud. Sæt dem på køl.
- Rør en glasur af æggehvide og flormelis og kom glasuren i en lille sprøjtepose og fordel glasuren på de ti udvalgte låg, gerne i et pænt mønster.
- Lad glasuren størkne.
- Rør lidt frugtfarve i den resterende glasur, evt. med et par dråber vand, så den flyder bedre.
- Fordel den lyserøde glasur inden for det valgte mønster.
- Når al glasuren er størknet, tag bundene ud fra køl og kom låget på.
Kommentarer
Send en kommentar