Brun kage med brown ale
Kagedej
2½ dl brown ale (f. eks. Albani)
250 g smør
80 g kakao
200 g sukker
200 g brun farin
2 æg
1 tsk vaniljesukker
1½ dl kærnemælk
280 g hvedemel
2 tsk natron
½ tsk bagepulver
Cream cheese frosting med kakao
50 g smør
250 g flormelis
200 g flødeost naturel
5 tsk kakao
Fremgangsmåde
Kagedej
- Tænd ovnen på 170 grader. (155 grader varmluft)
- Kom bagepapir i bunden af en 23 cm springform og smør siderne godt med smør.
- Kom øl og smør i en gryde og varm det forsigtigt op til smørret er smeltet.
- Tag gryden af varmen og tilsæt kakao, farin og sukker.
- Bland æg, vanilje og kærnemælk i en kande og rør æggeblandingen i ølblandingen.
- Sigt hvedemel, natron og bagepulver ned i dejen mens der røres med en el-mixer (eller røremaskine), der kører på laveste hastighed.
- Skrab skålens sider ned og rør indtil dejen er glat.
- Hæld dejen i springformen og bag den i ca. 45 minutter, til dejen giver efter ved et let tryk, og der ikke hænger noget ved, hvis du stikker en kødnål i kagen.
- Lad kagen køle ca. 30 minutter i formen. Vend den derefter ud på et stykke bagepapir og lad den køle helt af på en bagerist.
- Rør stuetempereret smør sammen med flormelis med en el-mixer eller røremaskine, der kører på lav hastighed.
- Når blandingen er grynet men uden klumper tilsættes flødeosten, mens der stadig køres på lav hastighed.
- Når frostingen er glat tilsættes kakao - der fortsættes på lav hastighed indtil al kakao er optaget i frostingen, derefter skrues der op til middel hastighed, indtil frostingen er let og luftig.
- Flyt den afkølede kage over på et fad og fordel frostingen på kagen.
Kommentarer
Send en kommentar